Line up

Line up for Together Festival afsløres løbende her på siden samt på Together Festivals Instagram og Facebook sider. Her er en række bekræftede navne og samarbejdspartnere.

Vincent Hendricks

Vi lever i en woke tidsalder med fokus på at beskytte minoriteter. Hvordan beskytter vi minoriteter uden at true ytringsfriheden?

Kristian Von Hornsleth

På en halv time solgte Danmarks førende kunstprovokatør 906 NFT-kunstværker for to millioner. Hvorfor er digital kunst fremtiden, og hvad handler “Rebels of Wealth” egentlig om?

Milo Kinnock

Milo Kinnock blev offentligt kendt, da han deltog i “Året der gik” sammen med sin mor, Helle Thorning Schmidt. Her fortalte han om sin transition fra pige til dreng. Siden er han blevet en talsperson for en non-binær tænkning, som alle der arbejder med mennesker og fremtiden bør interessere sig for.

Emilia Van Hauen

Som sociolog og forfatter har Emilia van Hauen stor indsigt i at forstå tendenser blandt unge og oversætte dem til konkrete råd til virksomheder, der netop står med disse unge som medarbejder, kunder og samarbejdspartnere.

Fremtidens by

Fremtidens by er et levende udviklingslaboratorium, hvor talentfulde studerende fra Oxford Brookes University, School of Architecture skaber nytænkende løsninger til Hørsholm – med udgangspunkt i en faglig udfordring stillet af Asal, Pernille og Anette.

Caroline Richardt Beck

Caroline Richardt Beck er arkitekt og ekspert i feministisk byudvikling. Hun vil på sin talk sætte fokus på, hvordan et feministisk perspektiv på byen kan vise vej til mere liv og bedre fællesskaber.

Suzana Barbosa

Suzana kommer fra Mindfuture.ai, hvor hun forsker i, hvordan empati, omsorg og menneskelige relationer kan styrkes og være en hjælp til at skabe bedre digitale fællesskaber.

Keido

Keido`s debut-ep, “Dreamy Kids,” omhandler børn og deres drømme i et samfund, hvor tallet er blevet vigtigere end personen bag det. Keido er vekslen mellem smukke, drømmende og dystert lallede verdener. De melankolske melodier og den farverige atmosfære danner et storladent lydbillede, der omfavner Keidos fortællinger om forsømte særlinger, udstødt fra samfundet.

Fashion, livsstil og identitet

[IM]Perfectionists er designpartner på Together Festival. Det er et dansk-tyrkisk start-up, som har fokus på bæredygtighed og etik. IMperfectionist designer merch til festivalen baseret på interviews med unge, og så hoster de for Together Festivals helt egen systue, hvor gæsterne kan lære at fixe eller redesigne deres tøj.

ØNDI

ØNDI er punk energi med elektronisk produktion, udført af musikere som er træt af kedelig musik. Det højt, det hårdt, det vildt – Det ØNDI. ØNDI består af fire 20-årige musikere, der vil ændre reglerne for, hvad dansk popmusik kan være.

TANDEM

Tandem er en ung rap-duo, der udforsker livet, døden og alt derimellem.
Bagved Tandems hårde hud ligger der en blød kerne. Deres tekster skærer huden op og lader det fosse ud fra kernen med drømmeagtige billeder af mental sundhed, flydende seksualitet og alle de overvejelser, der kommer med at være ung.

FRIDA

Gennem fængende melodier og personlige tekster inviterer Fríða dig med ind i sit musikalske univers, hvor sangene beskriver ungdommens mange glæder og udfordringer. Hun vil sammen med sine dygtige musikere vise den glæde, de sammen har omkring musikken!

Arkitektstuderende

Vi har ønsket at samarbejde med idemagere fra et helt andet land og kultur, som ikke har forudindtagede holdninger til, at der altid er kedeligt i danske provinser. Derfor har vi inviteret et skarpt design-team bestående af 4 studerende fra en af verdens bedst ratede arkitektskoler, Oxford Brookes University, School of Architecture.

Vesica

Teknologi og hjerneforskning er 2 overskrifter i skabelsen af VESICA. Ved hjælp af bineurale lyde og bredspektret lys, vil Drømmeskibet føre dets passagers hjerne ind i Alpha tilstand. En tilstand som vil åbne op for positive følelser. På Together Festival kan du løbende komme på 20 min. drømmerejser i VESICA, der vil fungere som en powermeditation mellem alle oplevelserne.